Samlet om små børns bevægelse og skærmbrug
Hvad betyder skærm for børns trivsel og udvikling? Hvordan hjælper vi familier med at finde en god balance i skærmbruget? Og hvordan får alle små børn lyst til at bevæge sig? Mere end 400 deltagere mødtes torsdag den 1. oktober til konferencen Små børns bevægelse og skærmbrug.
7. oktober 2026
”Tramp med dine fødder, ja gør sådan her. Vi kan ik’ la’ være! Huh!”
Klokken er halv 11 om formiddagen, og under spotlamperne i det fyldte auditorium får mere end 400 voksne mennesker tilskuerrækkerne til at bølge, bounce, vrikke og hoppe.
På scenen står Lise Hostrup Sønnichsen. Hun er lektor og forsker på UC Syd, og sammen med sangskriver Pernille Germansen fremfører hun en sang fra projektet ’Hoppeline’, som daginstitutioner bruger til at give børn positive oplevelser med bevægelse.
Vi hopper og hopper hele dagen lang. Vi hopper og hopper til denne hoppesang!
Center for Bedre Børneliv har inviteret til konferencen Små børns bevægelse og skærmbrug.
Deltagerne har i dagens anledning skiftet børnehavestuer, ledelsesgange, undervisningslokaler og kontorer ud med konferencefaciliteterne på Scandic Falkoner.
Her skal de klædes på med ny viden fra forskningen og inspiration til arbejdet med at styrke børns bevægelse og skabe sunde skærmvaner.
To vigtige temaer
”Vi har glædet os rigtig meget til den her dag. For vi tror på, at noget helt særligt kan opstå, når vi samler folk på tværs af professioner og sektorer.”
Sådan lød det, da Anna Bugge en times tid forinden bød velkommen. Hun er programleder på forskningsprogrammet Bevægelse, sanser og leg i Center for Bedre Børneliv og en af de bærende kræfter bag dagens konference.
Bevægelse har stor betydning for børns sundhed og trivsel – men også for deres muligheder for at lege og være en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at vi skaber rammer, der giver alle børn lyst og mulighed for at bevæge sig, Programleder i Center for Bedre Børneliv
”Men hvordan gør vi så det? Og hvordan får vi en mere nuanceret samtale om skærme, som både handler om, hvornår de kan være en del af et godt børneliv, og hvornår de fylder for meget? Det er nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil sætte fokus på til konferencen,” siger Anna Bugge.
Fakta om skærm og bevægelse
- For meget skærmtid kan hæmme børns tidlige sproglige, sociale, fysiske og følelsesmæssige udvikling.
(Rayce m.fl., 2024; Sundqvist m.fl., 2021; Swider-Cios m.fl., 2023, Ponti, 2023). - Kun 46% af de 3–5-årige er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag (forældrerapporteret, Danmark i Bevægelse 2025) (SDU, 2026)
- Drenge bevæger sig i gennemsnit mere end piger – helt fra børnehavealderen. (Larsen m.fl., 2016)
- Fysisk aktivitetsniveau hænger sammen med fysisk og mental sundhed og trivsel blandt børn og unge. (WHO, 2024)
Fra Frederikssund til Frederiksberg
Formiddagens program står på oplæg fra førende forskere, inden deltagerne senere skal ud i en række workshops med forskere, undervisere og fagfolk fra praksis.
Professor Eivind Aadland fra Høgskulen på Vestlandet fortæller om sin forskning i, hvordan man kan skabe mere bevægelse i børnehaven. Og da professor Anders Grøntved fra Syddansk Universitet indtager scenen, bliver publikum klogere på, hvordan skærmbrug hænger sammen med børns fysiske aktivitet.
Midt i salen sidder Louise Maria Christensen. Hun er special- og udviklingspædagog i Frederikssund Kommune og har taget turen til Frederiksberg sammen med mere end 30 kolleger fra kommunen.
Til daglig er hun tilknyttet fem børnehaver, hvor hun arbejder med børn, der er kommet i udsatte positioner.
”Konferencens temaer taler direkte ind i det, jeg møder i mit arbejde. Både forskningen i, hvad skærmbrug betyder for børnenes trivsel, og det praksisnære fokus på leg og fysisk aktivitet,” siger Louise Maria Christensen.
Når hun besøger børnehaverne, undersøger hun sammen med det pædagogiske personale, hvad der står i vejen for, at barnet kan deltage. Og hvordan læringsmiljøet kan tilpasses, så barnet kan blive en del af fællesskabet.
Skærm fylder ofte rigtig meget hos de børn, jeg møder. De kan have svært ved at lege og interagere med de andre børn, men de finder hinanden, når de taler om Roblox eller andre ting, de ser på deres iPad., Special- og udviklingspædagog i Frederikssund Kommune
”Samtidig kan børnene have svært ved at finde motivationen for de mere aktive og fysiske lege, som ellers kan gavne deres trivsel og hjælpe dem med at blive en del af fællesskabet,” forklarer Louise Maria Christensen, der er kommet for at få ny viden og konkrete idéer med hjem.
”Jeg er især nysgerrig på, hvordan vi får nye tiltag til at blive implementeret i børnehaverne. Jeg kommer jo selv ind i institutionen udefra og skal sætte noget i gang, som gerne skal leve videre, når jeg går igen. Så det vil jeg gerne have nogle perspektiver på,” siger hun.
Om konferencen
Små børns bevægelse og skærmbrug blev afholdt den 1. oktober 2026 på Scandic Falkoner på Frederiksberg.
- Arrangør: Center for Bedre Børneliv, Københavns Professionshøjskole
- Deltagere: Mere end 400 fra blandt andet dagtilbud, kommuner, uddannelses- og forskningsmiljøer samt organisationer på 0-6-årsområdet
- På programmet: Oplæg med førende forskere og 16 forskellige workshops
- Temaer: 0-6-årige børns bevægelse, leg, skærmbrug og trivsel
Det kræver flere fagligheder
Blandt de mere end 400 deltagere er både pædagoger, sundhedsplejersker, forskere, undervisere, studerende, kommunale konsulenter og repræsentanter fra diverse organisationer på 0-6-årsområdet.
Og den brede deltagerskare glæder Anna Bugge.
”Vi er nødt til at handle på flere niveauer, hvis vi reelt skal skabe forandringer, så børn bevæger sig mere og får en god balance i deres skærmbrug. Derfor er det vigtigt at samle mennesker på tværs af professioner og sektorer, som vi gør her i dag,” siger hun og fortsætter.
”Når vi bringer de forskellige perspektiver sammen, kan vi dele viden og erfaringer og blive klogere på, hvordan vi sammen kan skabe bedre rammer for et godt børneliv.”
Slåskultur og skumgummisværd
Formiddagens forskningsforedrag slutter af med et energisk et af slagsen fra Chris MacDonald, stifter af Just Human. Nu er det workshoptid.
Hvordan undersøger man, om en bevægelsesindsats kan fungere i en travl pædagogisk hverdag? Hvad kan stå i vejen for, at børn med særlige behov bliver en del af bevægelsesfællesskabet? Og hvordan holder man et forældremøde, hvor alle tør tale ærligt om familiens skærmvaner? Det er nogle af de spørgsmål, deltagerne kan dykke ned i.
I et lokale på 1. sal er deltagerne blevet bevæbnet med skumgummistænger.
”Kan kamplege forebygge konflikter?” står der på storskærmen mellem de rosafarvede vægge. Workshoppen hedder Slåskultur og faciliteres af lektor Michael Blume fra VIA University College.
Deltagerne er i gang med forskellige kamplege. De skubber, kæmper og forsøger at erobre en bold fra hinanden, mens de udbryder det velkendte børneråb ”min!”
”Kan I godt se, at I lærer hinanden virkelig godt at kende her, fordi I har kropskontakt og hele tiden skal forholde jer til hinanden?” spørger han, inden han deler deltagerne op i to rækker og beder en frivillig løbe imellem rækkerne, mens de andre deltagere hamrer løs med de harmløse skumgummistænger.
I den ene række står Louise Maria Christensen. Hun har valgt workshoppen, fordi tankerne bag kamplege passer godt til nogle af de problemstillinger, hun ser i sit arbejde.
”Jeg møder blandt andet børn, der har svært ved at sætte grænser for sig selv. Nogle gange går den fysiske leg ud af kontrol, og så er spørgsmålet, hvordan vi voksne griber det an. I kamplegene bliver det sat ind i nogle rammer, og det synes jeg er rigtig interessant,” siger hun.
I mange af legene er man nødt til at se den anden i øjnene, aflæse og mærke hvor personens grænse går. Det kan være rigtig svært for nogle af de børn, jeg møder. Derfor kan jeg virkelig se, hvordan de her lege kan bruges i mit arbejde., Special- og udviklingspædagog i Frederikssund Kommune
Hun hæfter sig også ved Michael Blumes perspektiv på det positive i at slås – og hans forslag om, at daginstitutioner burde have en ’Vredens Politik’.
”Jeg synes, han fik vist, hvad kamplege kan, og hvilke værdier der ligger i dem, så det ikke bare bliver noget, vi ser som forkert,” siger hun.
To projekter om skærm og bevægelse
Læs om to af Center for Bedre Børnelivs forskningsprojekter om dagens temaer.
Hjem til hverdagen
Klokken nærmer sig fire, da Anna Bugge igen står på scenen i auditoriet.
”På Center for Bedre Børnelivs vegne, vil jeg sige tusind tak for en dejlig dag. Det har været så godt at se jeres store engagement til de forskellige workshops og høre jeres gode spørgsmål og drøftelser,” siger hun, inden Mathilde Sederberg, som er ph.d.-studerende i projektet Børnehaver i Bevægelse, står for dagens sidste bevægelsesleg.
Konferencen er slut, men Anna Bugge håber, at den lever videre, når deltagerne vender tilbage til deres arbejde.
Jeg håber, at deltagerne tager hjem med ny viden, inspiration og konkrete idéer, som de har lyst til at prøve af. Og forhåbentlig også med oplevelsen af, at vi kan lære af hinanden, når vi bringer forskning og praksis sammen., Programleder i Center for Bedre Børneliv
For Louise Maria Christensen er der flere ting, der skal med hjem til Frederikssund.
”Blandt andet nye perspektiver på små børns skærmbrug, konkrete idéer til kamplege og inspiration til, hvordan nye tiltag kan finde vej ind i børnehaverne og få lov at blive der,” fortæller hun.
Og så er hun glad for, at mere end 30 kolleger fra Frederikssund har været med på konferencen.
”Nogle af de pædagoger, som jeg samarbejder med ude i børnehaverne, var også med. Så nu har vi et fælles grundlag, når vi skal tale videre om det. Det er ret værdifuldt.”
Hvad tager deltagerne med sig?
Abas Nadeem Mansour, pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole
Hvorfor var du med på konferencen?
”Vores underviser havde inviteret hele klassen med, og jeg så det som en god mulighed for at få ny inspiration, som jeg kan bruge kommende opgaver og praktikker. Jeg var blandt andet meget nysgerrig på, hvordan man kan forberede bevægelsesaktiviteter, som giver flere forskellige børn mulighed for at være med.”
Hvad gjorde størst indtryk på dig?
”Workshoppen ’Børnehavebørn bruger bolden’ gav mig et nyt blik på, hvad boldspil kan være. Jeg spiller selv meget fodbold, og det er ikke altid den mest inkluderende sport. Til workshoppen så vi videoer med børn, som brugte boldene på vidt forskellige måder, og det gav mig et andet blik på, hvad boldspil kan være, og hvordan man kan åbne det for flere børn.”
Hvad tager du med dig videre?
”At noget så simpelt som at have mange forskellige bolde tilgængelige kan gøre en forskel. Hvis der er forskellige størrelser, former og materialer, er der noget, der passer til forskellige børn. Og så tager jeg med mig, hvor meget forarbejdet betyder, når man faciliterer en aktivitet. Hvordan planlægger jeg den, hvilke rammer skaber jeg, og hvem skal jeg have med i mine overvejelser?”
Anette Bentholm, lektor og forsker, UCN
Hvorfor var du med på konferencen?
”Vi er netop gået i gang med et nyt forskningsprojekt om bevægelse for alle børn i børnehaven. Indtil nu har jeg primært forsket inden for skoleområdet, så det var vigtigt for mig at møde andre, der arbejder med de 3-6-årige, og høre, hvad både forskere og praksis er optaget af, når det gælder bevægelse.”
Hvad gjorde størst indtryk på dig?
”Jeg bed især mærke i, hvor lidt forskning der faktisk er om bevægelse blandt de 0-6-årige. Flere af forskerne måtte trække på studier af ældre børn, fordi det er dér, vi har mest viden. Det understreger jo, at der er nogle huller, vi har brug for at få fyldt ud. Og så var det fedt at mærke engagementet på min egen workshop. Deltagerne kunne genkende nogle af de blinde vinkler, vi kan have i praksis, når vi forsøger at skabe bevægelsesfællesskaber for alle børn.”
Hvad tager du med dig videre?
”Eivind Aadlands oplæg lå meget tæt på det, vi selv skal i gang med i vores nye projekt. Det var især interessant at høre, hvordan de har arbejdet med samskabelse og co-design, og hvordan de har grebet forskningsprocessen an. Det giver noget konkret at spejle vores eget projekt i – både i forhold til hvad vi kan gøre, og hvad vi måske skal gøre anderledes.”
Hildur Johnson, pædagog i Skovbørnehaven Krudthus
Hvorfor var du med på konferencen?
”Jeg er altid nysgerrig på, hvad der rører sig i forskningsverdenen, og så håbede jeg på at få inspiration til min egen praksis. Jeg ville især gerne have nye perspektiver på, hvordan vi kan tilrettelægge bevægelsesaktiviteter, så vi åbner for flere måder at deltage på.”
Hvad gjorde størst indtryk på dig?
”Jeg synes, der blev leveret nogle vigtige pointer om det at være pædagog og skulle forholde sig til, hvordan samfundet udvikler sig rigtig hurtigt lige nu. De blev præsenteret på mange forskellige måder – både den mere alvorlige og den meget energiske Chris MacDonald-måde. Jeg synes, begge dele fungerede rigtig godt.”
Hvad tager du med dig videre?
”Jeg fik en del konkrete idéer og gode overvejelser om, hvordan vi kan skrue på nogle knapper i vores aktiviteter, så flere børn får mulighed for at deltage. Og så fik jeg også perspektiver på, hvordan man som udefrakommende kan arbejde med at udvikle praksis. Det havde jeg faktisk ikke regnet med, og det skal jeg snart selv ud at prøve for første gang, så det var meget værdifuldt.”
Se flere billeder fra dagen
Alle billederne er taget af fotograf Svend Rossen.
