”I kompleks interventionsforskning starter vi ikke fra scratch hver gang, og vi arbejder aldrig alene. Vi designer og justerer vores indsatser sammen med de fagprofessionelle, der skal bruge dem i praksis. Og vi bygger videre på den viden, der allerede findes.”

Sådan lød en af pointerne fra programleder Charlotte Bredahl Jacobsen, da hun sammen med programleder Anna Bugge stod for Center for Bedre Børnelivs første workshop om kompleks interventionsforskning den 27. februar.

Forskere og undervisere fra alle de danske professionshøjskoler var blandt deltagerne, som fik en introduktion til forskningstilgangen.

Hvorfor kompleks interventionsforskning?

I Center for Bedre Børneliv skal vi skabe viden om, hvad der virker til gavn for de mindste børns trivsel og udvikling. Viden, som kan fungere i de fagprofessionelles virkelighed, og som de kan basere deres professionelle dømmekraft på.

“Og det kan den komplekse interventionsforskning hjælpe os med,” forklarer Charlotte Bredahl Jacobsen.

”Det er en tilgang, hvor vi både udvikler, tester og evaluerer indsatser i tæt samarbejde med de fagprofessionelle. Og hvor vi hele tiden har øje for, at deres virkelighed er kompleks, og at konteksten betyder enormt meget. Det handler om at skabe viden om, hvad der virker, som kan tilpasses virkeligheden,” siger Charlotte Bredahl Jacobsen.

Forskningens fire faser

Under workshoppen blev deltagerne taget med igennem de fire faser, som vi arbejder med i kompleks interventionsforskning:

• Udvikling: I den første fase designer vi interventionen i tæt samarbejde med dem, der skal bruge den i hverdagen. Vi bygger på eksisterende viden og holder hele tiden fast i spørgsmålet: Hvad vil vi opnå, hvad forventer vi – og hvorfor vi tror, at det vil ske? Den forståelse skal vi være parate til at justere, efterhånden som vi lærer mere undervejs.
• Feasibility: Her afprøver vi, om interventionen kan gennemføres i praksis. Kan det lade sig gøre i en travl hverdag? Giver det mening for dem, der skal bruge det? Og er det realistisk at evaluere den i et stort design?
• Evaluering: Nu skal vi afprøve indsatsen – og vi undersøger både effekten og processen. Det handler både om at måle, om det virker, og om at forstå, hvorfor det virker, eller hvorfor det ikke gør.
• Implementering: Hvis vi kan se, at indsatsen har potentiale, handler den sidste fase om at sikre, at den kan skaleres op og forankres i praksis. Det kræver, at vi opbygger kapacitet og understøtter dem, der skal føre indsatsen videre.

Kompleks interventionsforskning kombinerer kvalitative og kvantitative metoder. Man skal både udvikle nye måder at arbejde på, der virker i praksis. Forstå hvordan og hvorfor de virker – eller ikke virker. Og så skal man kunne måle, hvordan de kommer børn og familier til gavn.

“Noget af det, som skiller sig ud, er den her bevægelse frem og tilbage mellem viden, afprøvning og justering – og det, at vi undervejs stopper op og beslutter, om vi skal videre, tilpasse eller helt stoppe. På den måde har forskningen en indbygget stop-go-funktion,” forklarer Charlotte Bredahl Jacobsen.

Det kræver et fælles sprog

Workshoppen var den første i en række af arrangementer, som Center for Bedre Børneliv holder for forskere og undervisere på tværs af forskningsmiljøer og -institutioner.

”Vi skal opbygge forskningskapacitet på tværs af velfærdsprofessionerne til gavn for de 0-6-årige. For det mangler der i dag. Derfor er vi enormt glade for at se, at deltagerne kom både fra de forskellige forskningsmiljøer på KP, alle de danske professionshøjskoler, vores samarbejdspartnere på universiteterne og kommunerne,” siger Charlotte Bredahl Jacobsen.

Formålet med den første workshop var netop at give deltagerne en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt.

“For hvis vi skal lykkes med at skabe viden sammen og lære af hinanden, så kræver det, at vi samarbejder og har et fælles sprog på tværs af fagområder, forskningsmiljøer og traditioner,” siger Charlotte Bredahl Jacobsen.

”Derfor var det virkeligt godt at se, hvordan deltagerne helt naturligt begyndte at sparre med hinanden på tværs af forskningsmiljøer og faglige traditioner,” siger hun

ACTIVE SCHOOL – et konkret eksempel

Hvordan kan kompleks interventionsforsknings så fungere i praksis? Det gav programleder Anna Bugge eksempel på, da hun fortalte om projektet ACTIVE SCHOOL, som udføres på Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

I projektet udvikler forskere og skoler nye tilgange til at øge fysisk aktivitet i skolen.

“Interventionerne har vist sig at kunne bruges ude i skolerne, og nu undersøger vi, om de også er effektive i forhold til at påvirke eleverne faglige præstation, kognition, trivsel og fysisk aktivitet,” fortæller Anna Bugge.

”Noget af det, vi har lært i Active School, er, hvor vigtigt det er at forstå den kontekst, vi arbejder i. Vi kan ikke bare overføre en færdig model – vi skal udvikle løsningerne sammen med dem, der skal bruge dem, og vi skal være klar til at justere undervejs,” siger hun.

Vil du være med næste gang?

Center for Bedre Børneliv holder mange flere workshops, læsekredse og oplæg, hvor vi sammen dykker ned i de enkelte elementer af kompleks interventionsforskning.

“Vi bygger det her op over tid, og vi vil gerne have mange med. Så hvis du vil være med til at skabe viden, der kan bruges i praksis til gavn for de 0-6-årige, så er du mere end velkommen – uanset din forskningsbaggrund, og uanset om du var med til første workshop,” siger Anna Bugge.

Alle arrangementerne foregår på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, og det er er muligt at deltage online.

Vil du se optagelsen fra workshoppen?

Send en mail til kommunikationskonsulent Jakob Ahrenst på jka@kp.dk.