“At blive forælder er en vigtig overgang i et menneskes liv – og for nogle også en svær overgang. Derfor er det vigtigt, at vi skaber viden sammen med de fagprofessionelle, som de kan bruge, når de støtter kommende og nybagte forældre i at skabe gode relationer til deres barn.”

Sådan siger Helle Johnsen, som den 1. februar 2026 tiltrådte som ny programleder for forskningsprogrammet i Center for Bedre Børneliv.

Hun er docent på Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser (ITJ) på København Professionshøjskole.

Som programleder skal Helle Johnsen være med til at sætte retningen for Center for Bedre Børnelivs forskning inden for fagprofessionelles understøttelse af graviditet, tidligt forældreskab og relationer mellem forældre og børn.

Kender praksis indefra

Helle Johnsen blev uddannet jordemoder i 1992 og arbejdede blandt andet på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital, inden hun besluttede sig for at blive underviser på jordemoderuddannelsen og senere forsker.

“Min baggrund i praksis betyder, at jeg kender de arbejdsgange, vilkår og prioriteringer, som fylder i hverdagen,” siger hun.

Hun peger på, at mange fagprofessionelle i dag møder forældre, som har problemer med mental sundhed, manglende netværk og høje forventninger til forældrerollen.

Forsker i sårbarhed, forældreskab og ulighed

Forskningsområdet er ikke nyt for Helle Johnsen, som i en årrække har forsket i graviditet, forældreskab og psykosocial sårbarhed.

I dag er hun projektleder på Prepared for Parenthood, som er i fuld gang i Center for Bedre Børneliv. Og tidligere har hun blandt andet stået i spidsen for projektet Usynlig sårbar, som afprøvede et screeningsredskab, der kunne opspore traumatiske oplevelser i barndommen hos gravide.

Projektet førte til et samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, hvor resultaterne blev brugt i en revision af det nationale screeningsskema. Det betød, at der blev tilføjet nye spørgsmål om traumatiske barndomsoplevelser.

“For mig er det et eksempel på forskning, der skaber viden, som rent faktisk styrker praksis. Og det ser jeg frem til at lave meget mere af,” siger hun.

Som ph.d.-studerende havde Helle Johnsen en aktiv rolle i det nationale forskningsprojekt MAMAACT, der havde fokus på at mindske social og etnisk ulighed i mor‑barn‑sundhed i Danmark.

”Arbejdet har skærpet mit blik for ulighedsmekanismer og for de forhold, vi ofte tager for givet, men som i praksis skaber ulige adgang til hjælp og støtte. I min forskning har jeg derfor haft særligt fokus på familier i psykosocial sårbarhed – også dem der ikke umiddelbart bliver opsporet. Man kan sagtens være veluddannet og alligevel have brug for ekstra hjælp.”