Debat: Her skal du sætte krydset, hvis du vil gøre en forskel for dit barns skoleliv

Debatten om uro i klasseværelserne, stigende skolefravær og mistrivsel er med god grund på alles læber. Fokus i debatten bliver ofte rettet mod forældrene, og det skorter ikke på hverken gode råd eller løftede pegefingre.

Højskoleforstander Rasmus Meyer blæser til kulturkamp mod en moderne type forældre i middelklassen. Tidligere på året pegede Trivselskommissionen på en usikker, moderne forældrepraksis som en væsentlig årsagsforklaring til børn og unges mistrivsel.

Vi hører fra lærere, at børn i dag er mindre skoleparate end tidligere, og for nylig lagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) så brænde på bålet i debatten om forældrenes ansvar for børns skoleliv, da han udtalte, at mange børn lider af PDO – pisse dårlig opdragelse.

Det er med andre ord ikke så mærkeligt, hvis forældre føler sig både forpligtede til at handle og i tvivl om, hvor de skal begynde.

Hvorfor taler ingen om dagtilbuddene?

Heldigvis findes der et ofte overset perspektiv, som forældre kan tage fat i for at bidrage til løsningen. For hvis man gerne vil uroen i klasserne til livs, kan man ved det kommende kommunalvalg sætte kryds ved en kandidat, der prioriterer et vigtigt område i debatten om folkeskolens udfordringer: dagtilbudsområdet.

Det er ikke, fordi dagtilbuddene alene bærer ansvaret for de udfordringer, vi ser i folkeskolen. Men fordi vi ved, at forebyggelse og høj kvalitet tidligt i børns liv giver bedre chancer for trivsel og læring hele vejen gennem et skoleforløb. En væsentlig del af løsningen kan altså findes længe før, klokken ringer ind til første skoledag.

Desværre er det slående, hvor lidt dagtilbuddene fylder i den offentlige samtale om folkeskolens udfordringer. Da statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig spurgte sine følgere på Instagram, hvordan vi får mere ro i klasserne, var der mange hundrede bud, men bemærkelsesværdigt få af dem peger på den haltende kvalitet i dagtilbuddene som en del af problemet. Og dermed også som en del af løsningen.

Det er paradoksalt, når al viden viser, at dagtilbud af høj kvalitet netop giver børn bedre forudsætninger for også at trives i skolen.

Dagtilbud påvirker børn langt op i skoletiden

Grethe Kragh-Müller, der er kandidat i psykologi og lektor i pædagogik ved Aarhus Universitet, understreger i P1 podcasten Udsyn, at vejen til ro, trivsel og læring i skolen begynder, når børnene er helt små.

Det er netop i de første leveår, at børn udvikler centrale sociale og følelsesmæssige kompetencer som evnen til at regulere følelser, indgå i fællesskaber, vente på tur og løse konflikter. De kompetencer kommer ikke af sig selv.

De udvikler sig i tæt samspil med børnenes primære omsorgspersoner – oftest forældrene. Men taget i betragtning, at næsten alle danske børn går i et dagtilbud, spiller trygge, anerkendende og pædagogisk tilrettelagte læringsmiljøer i netop dagtilbuddene en vigtig rolle for børns udvikling.

Alle børn har brug for at blive set, hørt og forstået. Og det er en afgørende faktor for kvalitet i dagtilbud.

Når børn har gået i et dagtilbud af høj kvalitet, kan effekterne spores langt ind i skolelivet. Tænketanken DEA har for eksempel tidligere vist, at et dagtilbud af høj kvalitet har betydning for børns faglige resultater i indskolingen, for sandsynligheden for at skulle gå børnehaveklassen om og for omfanget af ulovligt fravær i børnehaveklassen.

Så når folkeskolen bliver den store politiske kampplads frem mod kommunalvalget den 18. november og i næste omgang ved et kommende folketingsvalg, skal forældre såvel som folkevalgte huske, at grundstenen til trivsel og fællesskab i høj grad bliver lagt i dagtilbuddene.

Hvis man som forælder vil gøre en forskel for sine børns skoleliv allerede nu, kan man starte med at sætte sit kommunalvalgskryds ved en kandidat, der prioriterer forebyggelse frem for formaninger.